Flere unge i stemmeboksen = demokrati

Ja! Kampagner, som den valgmediet STEM’RNE fører, kan få flere unge til at stemme. Og ja! Det påvirker valgresultatet. Det kaldes demokrati, siger valgforsker.

Af Kristina Lund Jørgensen, 31/10/17

Valgforsker Roger Buch peger fingre af kampagner, der skal få flere unge til at stemme til kommunalvalg.

Det påvirker valgresultater, siger han. De unge stemmer kan altså være med til at rykke rundt på farverne i byrådssalen.

Problematisk, siger han. For er de unge kloge nok på politik til at træffe et valg? Eller får de presset et demokratisk ideal ned over hovedet?

STEM’RNE har spurgt en anden valgforsker, Christian Elmelund-Præstekær fra Syddansk Universitet, om vores kampagne er et demokratisk problem, hvis det viser sig, at flere unge når frem til stemmeboksen den 21. november:

Han nikker til Roger Buchs påstand om, at kampagner påvirker valgresultatet.

- Det er bare ikke et problem - overhovedet. Unge er fuldgyldige borgere i demokratiet. Kampagner er med til at sikre, at flere agerer på deres holdning. Det er pointen. Kampagner får ikke folk til at mene noget andet, siger han. 

- Det vil også være en aktiv forvridning af valgresultatet, hvis man ikke gjorde noget. Så ville man fastholde status quo og gavne dem, der har fordel af, at valgdeltagelsen ikke er højere, forklarer Christian Elmelund-Præstekær.

Kampagner rettet mod unge er heller ikke et problem. Forskning viser nemlig, at går de i stemmeboksen som unge, fortsætter de i det demokratiske spor som voksne, lyder det fra Christian Elmelund-Præstekær.

- Hvis ikke vi fokuserer på de unge, får vi et større problem senere. Det er en stor gruppe med et stort potentiale. De er værd at satse på. Når det kører, kan vi begynde at fokusere på de mindre grupper som socialt udsatte og indvandrere, der også har en lav stemmeprocent, siger han.

Roger Buch bekymrer sig også om, hvorvidt unge sætter et uovervejet kryds, hvis kampagner får dem til at stemmer. Det får ikke hårene i Christian Elmelund-Præstekærs nakke til at rejse sig.

- Det er dælme svært at vide, hvornår noget er overvejet nok. Der er heller ingen krav om, at du skal have en bestemt mængde viden for at få lov til at stemme, siger Christian Elmelund-Præstekær.

Vi har selvfølgelig også talt med Roger Buch. Han går med til, at kampagner kan være relevante. Hvis de rammer bredere end kun de unge. Han understreger også, at det egentlige problem hverken er de unge, de udsatte eller andre, der ikke stemmer. Problemet er kommunerne:

- Det er kommunerne, der skal tage sig samme. Vi skal ikke have et kampagnedemokrati, hvor vi får skabt en kunstig deltagelse. Politikerne skal se på, hvordan de kommer tættere på borgerne. Dykket i valgdeltagelsen kom i 2009 efter kommunalreformen, hvor vi fik de store kommuner, som borgerne føler er meget langt væk. Det er grundproblemet, siger Roger Buch.

Den udfordring ser Christian Elmelund-Præstekær også.

23-årige rammer bunden i stemmestatistik

Unge er for dovne til at deltage i demokratiet. Nej siger, Sara Bovin. Det er politikerne, der glemmer at lytte.


Alle rettigheder til indholdet tilhører DR Danmark, TV 2 Nyhederne, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, TV 2/Fyn, P4 Fyn og Syddansk Universitet i fællesskab. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til personen, der har produceret indholdet. Derefter er du velkommen til at kontakte redaktør Rikke Bekker. stemrne.dk sætter ingen cookies og indsamler ikke statistik om brugerne.