Mens vi venter på natbussen: Fortsætter festen!

Af Mie Flyttov, 16/11/17

Du kender godt følelsen; diskoteket i Odense lyser op, bassen hamrer, og adrenalinen pumper. Og så, Askepot, slår klokken 23.21, og du skal med bussen hjem.

Er dit lift hjem i seng en af de grønne, fynske busser, slutter festen nemlig før midnat. Med mindre du tager morgenfesten med og går the walk of shame. Hvis du er heldig, kan du lige snige dig hjem, inden solen står op.

Note: Ringe, Nyborg og Middelfart er ikke en del af grafikken, da de har togforbindelse. Ærø, der ikke er brofast, er heller ikke med.

Det tager i gennemsnit 97 minutter at nå hjem fra en fest i Odense - og det er vel at mærke, hvis du bor i en af de større byer uden for øens centrum.

Så læn dig bare tilbage og find dig til rette i de bløde bussæder. Skal du til Faaborg eller Rudkøbing, kan du snildt nå en lur, inden du er fremme to en halv time senere.

Ingen af de fynske kommuner betaler for, at du kan købe billet i en natbus. 

Det gør til gengæld Region Syddanmark. De sørger for, at der triller natbusser ud fra Odense Banegård. Men de kører kun til kystbyerne; altså Faaborg, Kerteminde, Bogense og Svendborg, og der er kun en til tre afgange pr. nat.

Vil du have flere busser efter midnat? Så stem til regionsrådsvalget på tirsdag den 21. november.


Alle rettigheder til indholdet tilhører DR Danmark, TV 2 Nyhederne, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, TV 2/Fyn, P4 Fyn og Syddansk Universitet i fællesskab. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til personen, der har produceret indholdet. Derefter er du velkommen til at kontakte redaktør Rikke Bekker. stemrne.dk anvender Google Analytics til statistik. Hvis du installerer et plugin i din browser, bliver du undtaget fra dataindsamling.