Hvordan påvirker kommunalvalget min cykeltur?

Af Jesper Ottosen, Kristina Lund Jørgensen, 13/11/17

Hvem tror du, ruller asfalten ud til cykelstier, og hvem bestemmer, hvor de skal ligge? Det korte svar er; det gør du selv!

Du tænker måske ikke over det, når du pakker tasken, hopper på jernhesten og cykler af sted, men det er faktisk din kommune, som bestemmer, om du skal køre på græs, grus eller cykelsti.

Når du stemmer den 21. november, er du ikke kun med til at bestemme, om du kommer i bad hver dag, når du ruller på plejehjem, eller om der er frokost i vuggestuerne.

Politikerne i din kommune bestemmer både hvor, hvornår og om, der er brug for en cykelsti.

Men har alle kommunalpolitikere ikke samme holdning til cykelstier, tænker du så?

 Nej, lyder svaret! Der er stor forskel på, hvor højt kommuner prioriterer cyklister.

I Odense Kommune har 57 procent af de offentlige veje en cykelsti, mens det kun er 19 procent i Nyborg Kommune. Det er altså ikke lige meget, hvem du smider ind på dit rådhus.

Nu tænker du måske: okay, jeg har de cykelstier, jeg skal bruge. Behøver jeg så stemme? Her skal du tænke på, at kommunen også skal prioritere at få stierne saltet, lappet og ryddet for sne.

Derfor er det altså ikke ligegyldigt, om du bliver liggende på sofaen eller cykler hen og dumper din stemmeseddel.

23-årige rammer bunden i stemmestatistik

Unge er for dovne til at deltage i demokratiet. Nej siger, Sara Bovin. Det er politikerne, der glemmer at lytte.

Flere unge i stemmeboksen = demokrati

Ja! Kampagner, som den valgmediet STEM’RNE fører, kan få flere unge til at stemme. Og ja! Det påvirker valgresultatet. Det kaldes demokrati, siger valgforsker.


Alle rettigheder til indholdet tilhører DR Danmark, TV 2 Nyhederne, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, TV 2/Fyn, P4 Fyn og Syddansk Universitet i fællesskab. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til personen, der har produceret indholdet. Derefter er du velkommen til at kontakte redaktør Rikke Bekker. stemrne.dk anvender Google Analytics til statistik. Hvis du installerer et plugin i din browser, bliver du undtaget fra dataindsamling.