Politik er sexet

Flere og flere unge melder sig ind i ungdomspartierne.

Af Aslak Gottlieb, Filip Wallberg, Rikke Bekker, 12/10/17

Hvis du sidder og bander over hjernedøde facebookopdateringer eller flittigt diskuterer diverse emner over spisebordet, så skal du måske overveje at melde dig ind i et ungdomsparti, ligesom flere andre unge nu gør.

Flere unge kaster sig ud i politik. Ungdomspartierne har fået flere medlemmer - helt op til 141 procent flere i nogle partier. To nye ungdomsafdelinger er også kommet til siden seneste kommunalvalg. Alternativets Unge og Nye Borgerlige Ungdom.

STEM’RNE har mødt 18-årige Lasse Jarbøl - en af dem, der sammen med 1.893 andre for nyligt har meldt sig ind i et ungdomsparti.

Trumps regeren i USA, Englands brexit fra EU og besparelser på uddannelser i Danmark fik Lasse Jarbøl til at melde sig ind i Radikal Ungdom. Her hænger han ud med venner og diskuterer det, som optager ham.


Alle rettigheder til indholdet tilhører DR Danmark, TV 2 Nyhederne, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, TV 2/Fyn, P4 Fyn og Syddansk Universitet i fællesskab. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til personen, der har produceret indholdet. Derefter er du velkommen til at kontakte redaktør Rikke Bekker. stemrne.dk anvender Google Analytics til statistik. Hvis du installerer et plugin i din browser, bliver du undtaget fra dataindsamling.